Reality-TV banede vejen for mødet mellem to generationer
Liam Alexander er 22 år og studerer til daglig kemi og teknologi på DTU i Lyngby - og så er han en af de få unge mandlige frivillige besøgsvenner i Røde Kors Lyngby-Taarbæk.
Af Jannie Andersen
En ung mand med brune krøller og runde briller kommer gående over parkeringspladsen med hænderne dybt begravet i lommerne. Det er frostkoldt, der er et let snedække, men eftermiddagssolen skinner fra en skyfri blå himmel.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Liams kollegium. Liam virker umiddelbart en smule genert, måske er hele interviewsituationen fremmed for ham, men på vores slentretur omkring en lille sø åbner han hurtigt op og fortæller om sig selv og hans engagement som frivillig.
Liam er en travl ung mand. Ved siden af studiet går han til japansk kampsport, og han er frivillig både på sit kollegium, hos De Studerendes Erhvervskontakt og nu også i Røde Kors Lyngby-Taarbæk, hvor han har været besøgsven i godt et halvt år.
“Nogle gange forstår jeg heller ikke, hvordan jeg finder tid til det hele”, griner han. “Faktisk fik jeg lysten til at være besøgsven, da jeg så et engelsk reality-program på tv”, fortæller Liam.
“I programmet besøgte ambulancereddere ældre mennesker, der fortalte om deres ungdom og arbejdsliv, og ambulanceredderne fortalte om den glæde, de havde af at tale med ældre mennesker og gøre noget godt for dem.”
Kemi til fælles
Herefter meldte Liam sig som frivillig besøgsven hos Røde Kors Lyngby-Taarbæk, og han blev efter noget tid matchet med en ældre dame fra Lyngby, der sidder i kørestol.
“Måske er vi blevet matchet, fordi hun tidligere har arbejdet inden for medicinalindustrien, så der har vi noget kemi til fælles”, siger han og smiler. Liam kommer på besøg hos sin borger en gang om ugen, og ofte hjælper han hende med at komme på tur.
“Vi tager tit til Lyngby Storcenter. Så sidder hun pakket godt ind i overtøj og tæpper i sin kørestol, og jeg skubber hende derhen. Nogle gange hjælper jeg hende med at finde tøj til hendes børnebørn i Hennes & Mauritz.”
På det halve år er relationen til borgeren blevet tæt. “Min familie bor langt væk, og derfor har jeg ikke meget tid til at besøge mine egne bedsteforældre. Som besøgsven er det rart, at jeg har kontakt med et menneske fra en helt anden generation. Jeg spørger ind til hendes liv, og jeg kan brokke mig over ting i mit eget. Det er bare rigtig rart.”
"Vores relation betyder meget"
I en kort periode så Liam ikke sin borger pga. sygdom.
“Vores relation til hinanden betyder meget for mig. Jeg blev ret påvirket af, at hun pludselig var syg og ikke kunne ses.”
Derfor var der også stor gensynsglæde, da Liam kunne komme på besøg igen. “Hun tog min hånd, og jeg kunne mærke, hun var glad for at se mig igen. Næste gang tror jeg, jeg giver hende et kram.”
Besøgsvennerne søger løbende flere frivillige - og gerne unge mænd som Liam. Kontakt os på lyngby.al.besoeg@rodekors.dk.