Generalforsamling 2024: Ros til frivillige og nye aktiviteter på vej

Generalforsamling 2024: Ros til frivillige og nye aktiviteter på vej

På Røde Kors Lyngby-Taarbæks generalforsamling tirsdag d. 27. februar var 20 deltagere mødt op. En af disse gik hjem som nyt medlem af bestyrelsen.

Formand Tony Lindemann Bøgh begyndte årets generalforsamling med at gennemgå årsberetningen for 2023. Her roste han alle de frivillige, som har ydet en kæmpeindsats med at få den nye butik på Kongevejen i Virum klar til åbningen den 24. februar.

Årsberetningen fortalte også, at der er gang i virkelig mange gode indsatser inden for alle aktivitetsområderne i Røde Kors Lyngby-Taarbæk. Nye aktiviteter er også på vej, f.eks. Det Sociale Komfur. Det får hjemme i Røde Kors Huset på Kongevejen, der lige nu er i gang med at blive renoveret. Huset får bl.a. nye køkkenfaciliteter.

 

Nyt ansigt til bestyrelsen

Under valg til bestyrelsen blev alle genvalgt, og bestyrelsen var endda heldig at få et nyt medlem. Nanna Marie Lind ønskede nemlig at stille op. Nanna er lægestuderende og kassekoordinator i den nye butik i Virum. Velkommen til Nanna.

Efter den mere formelle del fik de 20 tilhørere et oplæg af Morten Schwartz, kreativ chef i Røde Kors, om ”oplevelsesbaseret kommunikation”. Inspiration kommer fra den kreative verden, som kan være med til, at vi kan nå mere og bedre ud med vores budskaber.

Se billeder fra generalforsamlingen herunder. Fotograf: Klaus K Nielsen