En stemningsberetning fra den store åbningsdag i Virum

Det var en helt særlig dag, da Røde Kors butikken i Virum åbnede den 24. februar. Aldrig før har en Røde Kors butik oplevet så stort et fremmøde på en åbningsdag.

Af Jannie Andersen

På den mere trængte kørsel nordfra ind mod Virum ad Kongevejen mærkes det tydeligt, at noget er under opsejling. Der er bemærkelsesværdigt mange biler på vejen, og mange mennesker gående langs Kongevejen. Sådan ser der ikke ud i lokalområdet på en almindelig lørdag formiddag.

Det er svært at parkere i området, men det lykkes. Da enden af køen viser sig, slutter den ved Kongevejen nr. 173, anslået knap 200 meter fra den nye Røde Kors-genbrugsbutiks indgang.

Solen sender varme ned til de mange i køen

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Køen summer af spændt forventning. Flere har solbriller på i den stærke sol, de der står i skygge, flytter sig ud på cykelstien for at nyde solen og lade sig varme, mens de venter. Nogle taler om, hvad de er på udkig efter, når de kommer ind i butikken. Andre om køens længde. Den har overrasket de fremmødte. Humøret er højt, ventetiden til trods. “Det kommer nok til at gå hurtigt”, siger en.

En pige venter i køen

Ingrid, en pige på blot to et halvt år, venter med sin mor i køen. De er kommet lidt sent frem, og der er lang vej til indgangen.

Klokken er 10:57, om tre minutter går det løs.

I butikken er knap 75 frivillige klar til at modtage de mange besøgende, til det de betegner som en housewarming.

“Vi frivillige har knoklet for at gøre butikken klar til åbningen. Vi har lagt vores hjerter i arbejdet med at sortere og indrette. Nu er vi klar til at byde folk indenfor i vores hjem”, fortæller Lulu Heiberg, der er butikschef for den nye Røde Kors-butik.

Fotograf: Bjarke Ørsted

Kl. 11 går dørene op

I takt med at køen bliver længere, vokser de frivilliges festlignervøse stemning. Alle har set frem til denne dag, og alle er klædt på til den opgave, de har fået.

“De folk, der venter derude i køen, de glæder sig til at besøge vores butik. "Tag imod dem med smil og stolthed, og husk at nyde det. Forvent, at det kan blive en overvældende oplevelse for os i butikken, så husk at tage jeres pauser.” Med disse ord peptalker Lulu sine frivillige medarbejdere. Og så går dørene op!

En lind strøm af besøgende bevæger sig ind i butikken og spreder sig ud i vidder og kroge. Nogle går målrettede efter søgte varer, andre går med lette, undersøgende skridt rundt i butikken og tager omgivelserne ind.

På jagt efter det gode fund

En metallisk klirren af bøjler breder sig fra tekstilafdelingen. En kunde har efterladt et par fyldte kurve på gulvet, nogle undrer sig over, hvor kurvenes ejer er. “Er der nogen, der ejer kurvene her?”, spørger Lulu højt ud i butikken. Hun gentager forespørgslen på engelsk, og en mand melder sig på banen og bærer kurvene med sig videre. “Man må ikke sådan spærre gangene af hensyn til brandmyndighederne”, forklarer Lulu.

Folk i alle aldre satser på gode fund, men særligt lægger man mærke til, at de unge har fundet vej til butikken. En ung mand bevæger sig rundt mellem rækkerne med sine forældre, de har allerede taget de første tre stykker tøj med sig til afprøvning i prøverummet.

En medarbejder har sat sig ned i en rød genbrugssofa på 1. sal. Hun har taget sig tid til at tale med en lille skoledreng, der leger med en lastbil fra butikken, mens hans forældre er optaget af genbrugsbøgerne.

“Den der lastbil, den kiggede jeg på til mit barnebarn for et øjeblik siden”, siger en ældre herre pludselig til drengen, mens han smiler anerkendende over genbrugsfundet.

God stemning i butikken

Lulu bevæger sig med hastige skridt rundt i butikken. Hun kommer med peptalks til sine medarbejdere og sikrer, at tingene glider, som de skal. På trappen til 1. sal peger en mindre dreng på hende “Mor, det er hende damen fra tv”, siger han.

Blandt genbrugsmøblerne høres et “Nej, hvor er det sjovt at se, sådan en stod i mit barndomshjem” og “Næh, hvor er den fin”. Stemningen er opløftet, og der klinger et lydspor af livlig snak. Fremmede falder i snak med hinanden over genbrugsvarer. Kunderne roser de frivillige for butikken. De frivillige sender anerkendende blikke til hinanden.

I kunstafdelingen rådgiver de kunstkyndige frivillige en kunde.

“Det der maleri er mere fladt, hvis du forstår, hvad jeg mener, det andet, du har der, det er mere gennemarbejdet”. Kunden ser ud til at lytte til rådet og peger på det maleri, den frivillige har udpeget som det bedste.

Ingrid foran i køen

Udenfor er køen stadig lang. Frivillige mingler med de ventende. De bærer kurve med frugtkarameller, som de deler ud til gæsterne, og de holder snakken i gang.

Der er gået en time, siden butikken åbnede, og lille Ingrid står stadig med sin mor i køen. Hun vil ind i butikken i dag, siger hun. En frivillig spørger de ventende gæster, om ikke lille Ingrid, der tålmodigt har holdt sin plads i køen så længe, må komme ind i butikken med sin mor nu. Folk er enige, Ingrid skal have lov, og mor og datter forlader køen for at komme helt i front og indenfor. Folk i køen klapper hende på vej.

Travlhed lige til lukketid

Frem til butikkens lukketid er der travlt i kasselinjerne. Omsætningen har oversteget al forventning. De sidste kunder får besked om, at butikken snart lukker, og de bevæger sig mod betaling og udgang.

De frivillige er trætte, men glade oven på en vellykket åbning. Kasserne tælles op, nogle frivillige hviler benene og får lidt koldt at drikke.

Da Lulu endelig støder til de hvilende frivillige, klapper de ad hende for hendes store indsats. Der er en stemning af stolthed over den succesfulde åbning. Men Lulu vil ikke tage æren alene.

“Jeg ved, hvordan man leder medarbejdere, men de folk, jeg har med mig her, de er så dygtige, både på deres faglighed og på det personlige plan. Jeg er så stolt af dem”.

Fotograf: Klaus K Nielsen