HR-koordinator for nye frivillige til Røde Kors Lyngby-Taarbæk
Vil du være det første smilende ansigt, vores nye frivillige møder? Kan du hjælpe andre med at finde frem til det frivillige arbejde, de brænder for? Er du praktisk anlagt og en god organisator? Så er det dig, vi leder efter!
Som HR-koordinator hjælper du med at rekruttere, onboarde og offboarde frivillige – og ikke mindst skal du være med til at sørge for, at alle føler sig velkomne i Røde Kors Lyngby-Taarbæk og bliver anerkendt for deres indsats i vores mange sociale tilbud og andre aktiviteter.
Indledningsvist søger vi to frivilige/ulønnede HR-koordinatorer, som kan deles om opgaverne og supplere hinanden. I tilrettelægger selv, hvordan I fordeler opgaverne.
Om opgaverne
- Rekruttering: Sammen med aktivitetslederne og bestyrelsen tilrettelægger du vores rekrutteringsaktiviteter, fx opslag på frivilligjob.dk, jobsamtaler og åbent hus-arrangementer.
- Mangfoldighed: Du skal bidrage til at gøre vores aktiviteter, lokaler mm. til steder, hvor alle føler sig velkomne.
- Rådgivning: Engang imellem får vi henvendelser fra folk, der gerne vil være frivillige, men endnu ikke har besluttet sig for en aktivitet. Her hjælper du dem med at finde frem til det, de brænder for.
- Onboarding: Du er med til at sikre, at alle nye frivillige får en god introduktion til Røde Kors Lyngby-Taarbæk og kommer godt i gang med deres frivillige arbejde.
- Frivilligpleje: Du er bl.a. med til at sørge for, at de frivillige får anerkendelse (f.eks. gennem årsnåle) og lave arrangementer for vores frivillige i og på tværs af vores aktiviteter, så vi sikrer en god sammenhængskraft.
- Offboarding: Du hjælper med at frivillige, som stopper, får mulighed for at dele deres erfaringer og lyst til fortsat at være ambassadører for Røde Kors.
Om dig
Du er praktisk anlagt og god til at holde styr på aftaler og følge op enten via mail eller telefon. Du kan godt lide at have med mange forskellige mennesker at gøre. Og så har du et godt blik for, hvordan vi kan organisere fælles opgaver på en god måde.
Du vil få en god introduktion til opgaverne, og du vil også få mulighed for at deltage i temadage og kurser. Du kommer til at få hjælp og sparring fra bestyrelsen, kommunikationsgruppen og aktivitetslederne.
Du skal regne med at bruge 3-4 timer om ugen på arbejdet som frivillig HR-koordinator.
Om os
Lige nu har vi et mere end et dusin sociale og andre aktiviteter. Og vi etablerer løbende nye aktiviteter og udvider de eksisterende til gavn for lokale medborgere, der trænger til en hjælpende hånd.
Vi er omkring 300 frivillige i Røde Kors Lyngby-Taarbæk. Vi er en del af Røde Kors i Danmark med over 30.000 frivillige.
Kontakt
Lyder dette som en opgave for dig, så tøv ikke med at kontakte Røde Kors Lyngby-Taarbæk til en uforpligtende samtale. Skriv til formand Tony Lindemann Bøgh på tonbog@rodekors.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!