80 familier fik julehjælp i Lyngby-Taarbæk i 2021

80 familier fik julehjælp i Lyngby-Taarbæk i 2021

Hvert år uddeler Røde Kors julehjælp til udsatte familier i hele landet, og 2021 var naturligvis ingen undtagelse.

I Lyngby-Taarbæk var det bemærkelsesværdigt, at en del flere familier tilsyneladende havde fået brug for en hjælpende hånd sammenlignet med 2020. Eller også var flere simpelthen blevet opmærksomme på tilbuddet.

Uanset hvad havde 25 flere familier søgt om julehjælp - i alt 80 mod 55 året før. Og heldigvis måtte ingen gå juleaften tomhændet i møde, da alle 80 fik godkendt deres ansøgninger.

Julehjælpen bestod i år af et gavekort til Coop Danmark på 800 kroner samt et gavekort på 200 kroner til vores genbrugsbutik på Lyngby Hovedgade.