Tryghedsopkald

TRYGHEDSOPKALD FOR ÆLDRE, DER BOR ALENE I EGET HJEM

For at mindske de ældres frygt for eksempelvis at falde, på anden måde komme til skade eller at være gået bort, uden at nogen opdager det, tilbyder vi et dagligt tryghedsopkald.

Tryghedsopkaldet varetages af en frivillig, og den ældre bliver ringet op på samme tidspunkt hver morgen eller formiddag, alle ugens syv dage.

Hvis det skulle ske at telefonen en dag ikke besvares, kontakter den frivillige tryghedsringer Aktivitetslederen, som tager affære.

 

VÆR MED TIL AT SKABE TRYGHED

Som frivillig i Tryghedsopkald ringer du til den samme borger hver morgen eller formiddag for at sikre, at vedkommende har det godt.

Du kan ringe hjemmefra, mens du er i bussen på vej til arbejde, eller noget helt andet – bare du ringer. Og det tager kun 1-3 minutter. Bliv frivillig i Tryghedsopkald hos Røde Kors Lyngby-Taarbæk.

 

HVAD KRÆVER DET?

Det kræver ingen særlig uddannelse eller baggrund at blive frivillig i Tryghedsopkald. Men det kræver, at du skal kunne ringe til opkaldsmodtageren på samme tidspunkt alle ugens dage.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om Tryghedsopkald og/eller muligheden for at blive frivillig?

Så er du velkommen til at skrive til hanjoe@rodekors.dk.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.