Madfællesskabet for pårørende til mennesker med demens

MADFÆLLESSKABET FOR DEMENSPÅRØRENDE

Madfællesskabet er for pårørende, der står med demens tæt inde på livet og kan have glæde af at spise med andre og ikke alene, som det typisk bliver til, når ægtefællen er flyttet i plejebolig. Men også for pårørende, som har mistet. Det er gratis at deltage.

Aktiviteten er tænkt som et frirum. Et sted, hvor man kan have nogle timer sammen med andre, der er i samme situation som en selv. Og hvad er bedre end at mødes om et godt måltid mad?

En gang om måneden mødes vi i Røde Kors Huset på Kongevejen 192 i Virum. Her laver vi mad, hygger og spiser sammen, mens vi får talt om løst og fast og det der fylder. Vi laver maden i fællesskab og hygger os med det.

 

HVORNÅR MØDES VI?

Datoer i 2024:

  • Mandag d. 11. november kl. 16-20
  • Mandag d. 9. december kl. 16-20

Meld dig til ved at skrive til lyngby.al.madfaellesskab@rodekors.dk, hvilken dato du vil komme.

 

BLIV FRIVILLIG

Har du mulighed for at bruge 4 timer om måneden til frivilligt arbejde (som aktivitetsleder dog lidt mere), så er det måske dig, vi søger.

Vi forestiller os at du selv, på den ene eller den anden måde, har haft demens inde på livet (enten som pårørende, ven eller i dit job), og at du har overskud, empati og evnen til at lytte.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om Madfællesskabet og/eller muligheden for at blive frivillig?

Så er du velkommen til at skrive til hanjoe@rodekors.dk.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.