Frokostcafé for seniorer

FROKOSTCAFÉ FOR SENIORER

Vores frokostcafé er for dig, der har lyst til at være en del af et inkluderende fællesskab med andre seniorer over 60.

I Frokostcaféen er du selv med til at danne rammerne sammen med de andre deltagere og frivillige. Her er der mulighed for hyggeligt samvær og nye bekendtskaber på tværs.

Der er smør-selv-frokost og et godt humør. Og der er kaffe/te ad libitum.

Måske får vi lyst til en fælles tur ”ud i det blå” eller, hvis vejret er til det, at tænde grillen. Du er selv med til at beslutte hvad vi skal bruge timerne sammen til.

 

HVORNÅR ER CAFÉEN ÅBEN?

Frokostcaféen holder åbent på følgende datoer i 2024 - alle dage fra klokken 11.30-14.30:

  • Onsdag d. 23. oktober
  • Onsdag d. 6. november
  • Onsdag d. 20. november
  • Onsdag d. 4. december
  • Onsdag d. 18. december

Vi holder til i Røde Kors Huset på Kongevejen 192 i Virum. Læs mere om Huset her.

 

SÅDAN DELTAGER DU

Har du lyst til at deltage i fællesskabet i frokostcaféen møder du blot op. Det koster ikke noget at deltage.

Skriv til aktivitetsleder Lasse på laslar@rodekors.dk, hvis du har spørgsmål.

 

BLIV FRIVILLIG I CAFÉEN

Vil du være med til at skabe et hyggeligt fællesskab? Så har vi brug for dig! Du er god til at igangsætte, tage initiativ og få en god samtale i gang.

Det er fællesskabet, der er det primære. Kontakt Lasse på laslar@rodekors.dk for at høre mere.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om Frokostcaféen og/eller muligheden for at blive frivillig?

Så er du velkommen til at skrive til laslar@rodekors.dk.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.