Kom til inspirationsaften: Nye lokale fællesskaber

KOM TIL INSPIRATIONSAFTEN I RØDE KORS LYNGBY-TAARBÆK

Behovet for lokale fællesskaber er stort - og det bliver kun større i fremtiden.

Derfor vil vi gerne invitere dig til inspirationsaften, hvor vi fortæller om vores aktuelle planer for nye aktiviteter/fællesskaber i Lyngby-Taarbæk, og hvordan du som frivillig kan være med til at forme dem.

Røde Kors Huset på Kongevejen bliver omdrejningspunkt for madlavning, fællesspisning og hygge til glæde for lokale borgere, der savner samvær og støtte i hverdagen. Eksempelvis unge med udfordringer i livet, børnefamilier på kontanthjælp og ældre uden netværk.

Hvordan aktiviteterne konkret skal se ud, kan du få indflydelse på. Til inspirationsaftenen får du mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag og idéer.

Lad os sammen bygge nye fællesskaber, der gør en kæmpe forskel i vores lokalsamfund.

 

TILMELD DIG INSPIRATIONSAFTEN

Hvornår: Se herunder, på hvilke datoer du har mulighed for at deltage.

Hvor: Røde Kors Huset, Kongevejen 192, 2830 Virum

HVAD HVIS JEG IKKE KAN DELTAGE?

Hvis du ikke kan deltage på en af de oplyste datoer, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om at blive frivillig og/eller frivillig leder. Se mere herunder.