Nørklere

NØRKLERNE I RØDE KORS LYNGBY-TAARBÆK

Vores nørklere strikker, hækler og syr børnetøj til nødhjælp ude i verden. De støtter samtidig sårbare mennesker i Danmark, f.eks. hjemløse med varmt tøj, og tjener penge ved at bidrage til kampagner med deres håndarbejde.

 

HVORFOR SKAL DU VÆRE NØRKLER?

Kan du lide at strikke, hækle og sy? Så kan du blive nørkler i Røde Kors Lyngby-Taarbæk.

Nørkleaktiviteten bygger på samvær og fællesskab. Det er vigtigt, at nørklerne bidrager med tøj til nødhjælpsarbejdet – men det er også vigtigt, at de har det godt sammen.

Du får mulighed for at opbygge nye venskaber – og du gør samtidig en forskel for mennesker i Danmark og ude i verden.

 

HVORDAN FOREGÅR DET?

Når du skal strikke, hækle eller sy tøj til Røde Kors, har du 40 faste modeller at vælge imellem i alle sværhedsgrader.

Materialerne skaffer nørklerne selv via donationer eller genbrug. Du kan også lave ting til sårbare i Danmark, og her bestemmer behovet, hvad der skal laves.

 

HVOR MEGET TID SKAL DU BRUGE?

Nørklerne mødes normalt tirsdag eftermiddage i lige uger i Røde Kors Huset på Kongevejen 192 i Virum. Hertil er der aftenstrik - ligeledes tirsdage i lige uger - for alle, der ikke har tid i løbet af efterdagen pga. studie, arbejde etc.

Et møde varer normalt et par timer, og så kan du nørkle videre derhjemme efter lyst. Nogle mødes hver uge, andre hver anden uge – som udgangspunkt fastlægger du selv dit tidsforbrug.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om nørklerne og muligheden for at blive frivillig?

Så er du velkommen til at ringe/skrive til Ritta Emanuelsen på 51365222 eller lyngby.al.noerklere@rodekors.dk.

DONÉR GARN

Har du noget garn, som du ikke selv får brugt? Så er du meget velkommen til at donere det til vores nørklere.

Garnet kan afleveres i vores genbrugsbutik på Lyngby Hovedgade 46.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.