Familienetværk

FAMILIENETVÆRKET I RØDE KORS LYNGBY-TAARBÆK

I Familienetværket mødes børnefamilier og frivillige i Røde Kors Lyngby-Taarbæk én til to gange om måneden. De spiser sammen, leger, spiller spil, snakker, hygger sig, hører foredrag og tager på udflugter.

 

HVAD FÅR DU OG DINE BØRN UD AF DET?

Har du lyst til at give dine børn nogle gode og sjove oplevelser og en mulighed for at få nye venner? Og har du selv lyst til at lære andre at kende? Så er Familienetværket noget for dig og din familie.

Du og dine børn kan også få støtte i hverdagen af en frivillig familieven. En frivillig familieven kan være en ekstra støtte for dine børn ved bl.a. at hjælpe med lektier, tage med til møder på skolen eller i kommunen og være én, du kan spørge til råds.

 

BLIV FRIVILLIG I FAMILIENETVÆRKET

Som frivillig i Røde Kors Lyngby-Taarbæks familieaktiviteter får du mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for familier, der har brug for dig. Du får også meget igen: Glæden ved at se børn trives og få nye venner. Forældre, som blomstrer op og får fornyet mod på livet. Alt sammen med dig i en central rolle.

Du vil typisk bruge mellem 4-12 timer om måneden på at være frivillig, afhængigt af hvor meget du involverer dig.

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om Familienetværket eller muligheden for at blive en del af netværket som familie eller frivillig?

Så er du velkommen til at ringe/skrive til Anette Due på 91338686 eller lyngby.al.familie@rodekors.dk.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.