DET SOCIALE KOMFUR
Leder du efter et sted at spise aftensmad med andre et par gange om måneden, og har du lyst til at være med til at lave maden?
Det Sociale Komfur er et socialt netværk i Lyngby-Taarbæk Kommune for alle borgere, der vil være en del af et fællesskab. Her samles frivillige og deltagere om indkøb, madlavning, spisning og den gode stemning der opstår, når mennesker mødes omkring et måltid.
Vi byder på hyggelige omgivelser, hvor du kan være dig selv og føle dig værdsat.
Menuen lægger vi sammen, så der er plads til dine gode input og idéer – forhåbentlig kan vi inspirere og lære af hinanden. Vi er også fælles om oprydningen efter måltidet, så der altid er klar til Røde Kors Husets øvrige brugere.
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne, uanset kulinariske evner. Har du aldrig skrællet en gulerod før, kan du altså sagtens være med alligevel!
HVORNÅR HAR VI ÅBENT?
Det Sociale Komfur holder åbent hver anden mandag på følgende datoer i 2024 - alle dage fra klokken 17.00-20.00:
- Mandag d. 7. oktober
- Mandag d. 21. oktober
- Mandag d. 4. november
- Mandag d. 18. november
- Mandag d. 2. december
- Mandag d. 16. december
- Mandag d. 30. december
Vi holder til i Røde Kors Huset på Kongevejen 192 i Virum. Skriv til frarun@rodekors.dk, hvis du gerne vil deltage og/eller har spørgsmål.
BLIV FRIVILLIG
Som frivillig i vores sociale køkkenaktiviteter er du med til at bestemme, hvilke aktiviteter vi skal lave. Vi har lavet rammerne, som vi håber, at du vil hjælpe med at fylde ud med alt fra hjertevarm fællesspisning til velduftende kurser.
Vi forventer, at du:
- hjælper med at planlægge og afholde aktiviteter
- har evner inden for det kulinariske – eller i hvert fald nyder at lave mad
- møder folk i øjenhøjde og med et smil
- har overskud og lyst til at møde mange forskellige mennesker
- kan bruge 4 timer om ugen på frivilligt arbejde
Skriv til frarun@rodekors.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig eller har spørgsmål.
VIL DU VIDE MERE?
Vil du høre mere om Det Sociale Komfur og/eller muligheden for at blive frivillig?
Så er du velkommen til at skrive til frarun@rodekors.dk.
HVAD GØR VI ELLERS?
I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?
Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.