Flere frivillige våger over døende i Lyngby-Taarbæk

Flere frivillige våger over døende i Lyngby-Taarbæk

De seneste år har Røde Kors’ vågetjeneste i Lyngby-Taarbæk oplevet mere end en fordobling i antallet af vågere. Drivkraften er, at ingen skal dø alene, men de frivillige vil også ændre på billedet af døden.

Af Caroline Brundle Bugge, NetAvisen

Når den absolut sidste del af livet står for døren og timeglasset rinder ud i Lyngby-Taarbæk, står en af de 30 frivillige i Røde Kors’ vågetjeneste parat til at hjælpe og våge over den døende.

Formålet er at give ro og tryghed til den døende, som kan være alene i livets sidste timer enten i eget hjem, på plejehjemmet eller hospitalet.

Siden 2021 har vågetjenesten i Lyngby-Taarbæk mere end fordoblet antallet af frivillige fra 13 til nu 30 personer, oplyser Røde Kors. På landsplan har Røde Kors 1627 frivillige vågere.

Indtoget af de nye frivillige skaber glæde hos vågetjenestens aktivitetsleder, Marianne Zauner, da det kan være svært at skaffe nye vågere.

– Det er en god nyhed, fordi jeg ved, at i mange andre vågegrupper rundt i landet har de svært ved at få frivillige, og det har vi ikke i Lyngby-Taarbæk, siger Marianne Zauner.

Læs resten af artiklen på NetAvisen.