Nu kan du søge julehjælp frem til 2. december

Nu kan du søge julehjælp frem til 2. december

Julehjælpen består i år af et gavekort på 900 kr. til Coop og et gavekort på 300 kr. til genbrugsbutikken på Kongevejen i Virum. Hertil er der gaver og godter til børnene.

Julehjælpen fra Røde Kors er målrettet økonomisk trængte børnefamilier. Hver år hjælper vi mange familier i Lyngby-Taarbæk med at forsøde julen med alt, hvad der hører til af mad, gaver, julegodter o.a. 

I 2023 blev der uddelt gavekort til 108 lokale familier og julegaver til 170 børn.

 

Sådan søger du om julehjælp

Du kan søge online via dette link: www.rodekors.dk/jul/julehjaelp/soeg-julehjaelp

Du kan også hente og aflevere et fysisk ansøgningsskema i Røde Kors Butik Lyngby, Lyngby Hovedgade 46, eller Røde Kors Butik Virum, Kongevejen 165.

Fristen for at søge er 2. december. Du får svar på, om din ansøgning er godkendt, i løbet af et par uger.

 

Julehygge ved uddelingen

Julehjælpen uddeles til de godkendte ansøgere lørdag d. 14. december 2024 fra kl. 10-17. Det foregår i Røde Kors Huset på Kongevejen, hvor der også vil være juletræ, julemusik, juleklip og slik.