Kom til åbent hus i det nye Røde Kors Huset 11. juni

Kom til åbent hus i det nye Røde Kors Huset 11. juni

Fremtidens Røde Kors Huset slår snart dørene op på Kongevejen med nye køkkenfaciliteter, nye områder til hygge og samvær - og ikke mindst nye formål.

Huset bliver det store omdrejningspunkt for Røde Kors’ sociale arbejde i Lyngby-Taarbæk. F.eks. for vores Familienetværk samt for en række nye fællesskaber som Det Sociale Komfur, Café Hulen, Frokostcaféen for seniorer og Madfællesskabet for pårørende til mennesker med demens. Alle med fokus på madlavning, fællesspisning og samvær.

Vi inviterer alle interesserede til åbent hus i juni. Her får du en god mulighed for at se huset og stifte bekendtskab med de nye aktiviteter.

Vi byder desuden på små lækkerier fra det nye køkken lavet af vores søde frivillige.

 

Praktiske oplysninger:

Hvor: Kongevejen 192, 2830 Virum

Hvornår: Tirsdag den 11. juni 2024 fra kl. 16-20