ALVERDENS KRYDDERIER
I Alverdens Krydderier er vi en række kvinder fra forskellige kulturer, der mødes én gang om måneden i Røde Kors Huset på Kongevejen 192. Her hygger vi, laver mad og spiser sammen.
Den ene gang laver vi måske mad, som man laver den i Syrien, næste gang er det måske Ukrainsk mad, og så Afghansk mad. Af og til får vi også dansk mad, inspireret af de danske deltagere i vores netværk.
Har du lyst til at være med og inspirere os med mad fra din kultur, så er du altid velkommen.
BLIV FRIVILLIG
Vil du være med til at skabe helt nye fællesskaber? Så har vi brug for dig!
Det er fællesskabet der er det primære. Kontakt Anette på mail lyngby@rodekors.dk.
VIL DU VIDE MERE?
Vil du høre mere om Alverdens Krydderier og/eller muligheden for at blive frivillig?
Så er du velkommen til at skrive til lyngby@rodekors.dk.
HVAD GØR VI ELLERS?
I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?
Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.