100 ældre borgere sang med da Dario gav koncert i Lyngby

100 ældre borgere sang med da Dario gav koncert i Lyngby

D. 20. oktober kunne Røde Kors Lyngby-Taarbæk byde Dario Campeotto og 100 ældre borgere velkommen til en hyggelig eftermiddag med gratis koncert.

Med sine 82 år mangler Dario ikke livshistorier at underholde med, og alderen forhindrer ham heller ikke i at ramme de høje toner.

Da han nåede til klassikeren ”O Sole Mio” sang gæsterne lystigt med, der blev aet på kinden, rakt ud efter hånden og set på hinanden med kærlige øjne.

Det var både rørende og livsbekræftende at se.

Og det var skønt at kunne afholde sådan et arrangement efter en svær tid, hvor vi har skullet passe ekstra godt på hinanden, og mange - ikke mindst mange ældre - har følt sig ensomme og isolerede.