Vågetjenesten

VÅGETJENESTEN I RØDE KORS LYNGBY-TAARBÆK

Hvert år dør mange danskere alene uden nogen ved deres side til det sidste farvel. Vores mål er at ingen, som ikke ønsker det, skal dø alene.

I Lyngby-Taarbæk Kommune vil vågetjenesten derfor være klar til at træde til, når og hvis en døende ligger alene i den sidste tid. Det kan være i eget hjem, men også på et af kommunens plejehjem, hvor personalet har brug for en ekstra hånd til at være til stede med omsorg og kærlighed. I vågetjenesten vil vi gøre alt, hvad vi kan for at afhjælpe, at nogen uønsket skal dø alene.

Vågetjenesten har et tæt samarbejde med plejecentrene og hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk.

 

HAR DU BRUG FOR VÅGETJENESTEN?

Har du et familiemedlem, som er døende, og har du behov for en pause i vågearbejdet? Så spørg plejehjemmet eller kommunens hjemmepleje, om der kan komme en våger til at sidde hos dit familiemedlem.

Vi tilbyder aflastning og støtte for de nærmeste, der ellers våger. Vi er til stede som medmennesker på den døendes betingelser for at aflaste og støtte i en kortere periode, så de pårørende får et pusterum og ny energi.

 

VÆRD AT VIDE OM VÅGETJENESTEN

Vågetjenesten er et frivilligt tilbud, og det er vigtigt at understrege, at tjenesten på ingen måde deltager i selve plejen, men kun giver nærhed og omsorg.

Vi har tavshedspligt om alle personlige forhold, vi bliver bekendt med, og vi respekterer den døendes livssyn og tro.

Vi er frivillige og modtager hverken løn eller gaver.

Sara skaber tryghed og nærvær for døende som våger i Røde Kors

VIL DU VIDE MERE?

Vil du høre mere om vågetjenesten eller muligheden for at blive frivillig?

Så er du velkommen til at skrive til Lise Andersen på lyngby.al.vaager@rodekors.dk.

HVAD GØR VI ELLERS?

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk har vi masser af andre aktiviteter og lige så mange muligheder for at blive frivillig. Det kunne måske være noget for dig?

Hvis du allerede har fundet en aktivitet for dig, skal du endelig bare kontakte os.