Kør for en god sag som frivillig chauffør

BLIV CHAUFFØR I RØDE KORS BUTIK VIRUM

Vil du være med til at sørge for, at alle donationer når ordentligt frem til vores butik på Kongevejen?

Så kan du blive frivillig chauffør i Røde Kors Butik Virum, hvor du kommer til at indgå i et fællesskab af chauffører, som aftaler vagter og mødes og hygger sig over en kop kaffe, morgenmad, eller hvad I nu kan finde på.

 

HVAD SKAL JEG LAVE?

Din opgave bliver først og fremmest at køre ud til folk i Lyngby-Taarbæk og omegn, som gerne vil donere deres brugte møbler, nips, tøj, elektronik og andre ting til Røde Kors. Her skal du bl.a. vurdere, om tingene er i en tilstand, som gør det muligt at sælge dem videre. Alt det skal vi nok klæde dig på til.

Du behøver ikke at have stort kørekort for at blive chauffør. Det er nok, at du har almindeligt kørekort B. Og så er mennesketække heller ikke en skidt ting at have som Røde Kors-chauffør.

 

KONTAKT OS FOR AT BLIVE CHAUFFØR

Lyder det som noget for dig? Så er du meget velkommen til at udfylde kontaktformularen herunder. Så vender vi tilbage til dig snarest muligt.