Samaritter

HVAD KAN SAMARITTERNE GØRE FOR DIG?

Skal du arrangere et fodboldstævne, en festival, en koncert eller andre events, hvor mange mennesker er samlet, kan du bestille samaritter, der sørger for at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude.

Samaritterne sikrer, at alle deltagere til dit arrangement har adgang til hurtig og effektiv førstehjælp – lige fra behandling af vabler til brug af hjertestarter ved hjertestop. Røde Kors samaritter er ”professionelle” frivillige, der er uddannede i at yde den bedste førstehjælp.

Læs mere her, hvor du også kan booke samaritterne til dit arrangement.

 

VIL DU VÆRE SAMARIT?

Som samarit hjælper du andre mennesker, der har været ude for små og store ulykker. Lige fra børn med små skrammer på knæet til voksne, der har brug for hurtig hjertemassage.

I Røde Kors Lyngby-Taarbæk sørger vi for at være til stede til de store arrangementer i området, hvor vi er klar til at hjælpe, hvis ulykken rammer. Her er du i selskab med andre samaritter, og I får således også et socialt sammenhold.

Læs mere og ansøg om at blive samarit her.

 

HVORDAN BLIVER DU SAMARIT?

Du får en solid uddannelse, der gør dig i stand til at agere, uanset hvilken situation der måtte opstå.

Efter nogle indledende observatørvagter og et kursus starter du som samariterelev. Herefter følger assistentkurset og behandlerkurserne. Som samarit er du forpligtet til at forny din uddannelse hvert andet år.

 

HVILKE KRAV SKAL DU OPFYLDE?

  • Du skal være mellem 18 og 60 år
  • Du skal kunne tale og forstå dansk
  • Du skal ville bruge din fritid på frivilligt arbejde
  • Du skal kunne klare fysisk belastende arbejde, som båretransport og hjertemassage
  • Du skal være velsoigneret og ikke have misbrug af alkohol eller lignende
  • Du skal have en ren børneattest

KONTAKT 

Har du spørgsmål, så kontakt vores aktivitetsleder.