Røde Kors Parat

Hos Røde Kors Parat kan du få hjælp, hvis du står i en akut sårbar position eller af andre grunde mangler en hjælpende hånd. Røde Kors Parat er også et netværk for alle dem, der står klar til at hjælpe deres medmennesker her og nu.

I Lyngby-Taarbæk har vi i skrivende stund omkring 150 Parat-hjælpere.

Røde Kors Parat kan for eksempel hjælpe med:

  • Tryghedsledsagelse til fx corona-vaccination, testcenter, læge eller tandlæge
  • Indkøb
  • Pakke- og medicinafhentning
  • Ledsagelse på gåture eller offentlig transport, hvis man er utryg ved at gøre det alene.
  • Andre former for hjælp, f.eks. i forbindelse med sygdom, hospitalsindlæggelse eller udskrivning fra hospital
  • Hundeluftning

Har du brug for hjælp her og nu? Ring til os på 3529 9660 eller skriv til parat@rodekors.dk.
Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 10-14, og lukket i weekenderne samt på helligdage.

Læs mere om Røde Kors Parat.